NY KUNDE

Vi ved det kan være svært at vælge en ny frisør, og der kan være mange spørgsmål man gerne vil spørge om inden man booker en tid.  Vi vil gerne hjælpe dig med at besvare nogle af de spørgsmål vi ofte får.

Du må selvfølgelig gerne ringe til os og spørge, hvis der er noget, du ikke synes, at du har fået svar på. 

Du kan her se en kort video, hvor vi fortæller lidt om salonen.

 Vi glæder os til at se dig!

Må jeg komme i god tid? 

Ja, det må du gerne. Vi har lidt ventepladser i salonen, og hvis vejret er godt, kan du også vente udenfor på vores hyggelige bænk. 

Hvordan fungerer det med eleverne? 

På frisøruddannelsen er man i lære i 4 år. Når vores elever kommer til salonen, når de har overstået 6 måneders grundforløb, derefter er de tilknyttet salonen resten af tiden, hvor de er på skole engang i mellem.
Det er os på salonen, der bestemmer, hvad de må lave, og hvornår de må komme igang med behandlinger.
Vi tror på, man lærer mest af at komme igang hurtigt. Derfor går vi rigtig hurtigt igang med at lære eleverne at klippe og farve.
De har kunder, så snart vi synes, det er forsvarligt. I starten tjekker vi, alt hvad de laver for at være sikker på, at det er i orden.
Prisen hos eleverne vil altid afspejle hvor erfarne, de er med netop den opgave.
Der kan selvfølgelig altid ske fejl, men de får ikke lov til at lave noget, vi ikke tror, de er klar til. Derfor kommer der også løbende flere behandlinger og prisstigninger hos dem.
Hvis du booker tid hos en elev, skal du være klar over, at de ofte bruger længere tid og måske skal hjælpes igang eller bliver tjekket, når de er færdige. 

Kommer frisøren med forslag til frisure? 

Vi vil altid gerne hjælpe med idéer og gode råd til, hvad der passer til dit hår.
Hvis du selv ved, lige hvad du vil, så siger vi kun noget, hvis vi ikke synes, det er en god idé, eller hvis der er noget, der giver mere mening i forhold til de ønsker, du har. 

Bliver mit hår føntørret? 

Ja, vi føntørrer altid dit hår efter klip eller farve. Vi kan bedst se resultatet og klippe de sidste personlige detaljer i det tørre hår.
Ud over det, så er det jo altid lækkert med en god føntørring, der stadig ser godt ud, selvom man har sovet på det.

Får jeg noget at drikke? 

Vi tilbyder altid noget at drikke, og du kan vælge imellem lækker nespresso kaffe, økologisk the, varm kakao, økologisk saft og vand.
Der er også altid et lille lækkert stykke mørk chokolade og vindruer til.

Giver i studierabat? 

Ja, vi giver 10 % på klipningen.
Der gives ikke rabat hos eleverne, da de i forvejen laver behandlinger til nedsat pris.

Kan jeg få klippet mit pandehår? 

Når du er blevet klippet hos os, kan du få klippet dit pandehår gratis 1 gang inden næste klipning.
Hvis du har brug for at klippe det flere gange, koster det 95 kr. at få klippet pandehår.
Hvis du skal have en tid til pandehår, skal du ringe til os, da det ikke kan bookes online. 

Hvad er en gratis studsning? 

Hvis du har kort hår tilbyder vi dig en gratis studsning mellem klipningerne.
Vi klipper kanten til rundt ved ørene og i nakken. Hvis du skal booke en studsning, skal du ringe til os, da det ikke kan bookes online. 

Lytter frisøren til mig? 

Vi synes det er meget vigtigt at snakke med dig, inden vi går igang med at klippe eller farve dit hår. Vi vil gerne høre, hvad du kunne tænke dig med dit hår, hvordan du plejer dit hår derhjemme, hvad dine rutiner er og hvor ofte, du går til frisør. Så kan vi finde ud af, hvordan vi bedst muligt hjælper dig med at få dit hår til at blive, som du helst vil have det.

Klipper frisøren mere af end jeg vil have?

Nej, vi fortæller dig altid, hvad dit hår trænger til, men vi klipper aldrig mere af end det aftalte. 

Får jeg vasket hår?

Ja, hos os er vask altid med i prisen. Du er selvfølgelig ikke tvunget til at få håret vasket, hvis du ikke har lyst.
Vi ser det som at starte med et blankt lærred, så er det meget nemmere at opnå et flot resultat både med selve klipningen, men også at starte med de produkter der passer til dit hår, allerede ved vasken.

Har frisøren andre kunder, mens min farve virker?

Nej, vi har ikke 2 kunder på en gang. 
Vi synes ikke, man kan være fuldt til stede 2 steder på en gang, så mens din hårfarve virker, skal vi ikke nå at klippe en anden kunde imens.
Vi holder øje med din farve, så vi er sikre på, den hverken får for lidt eller for meget.
Du vil heller ikke opleve, at du bliver klippet, mens vi egentlig også er igang med noget andet.

Hvad er en 5 ugers klip? 

Vi giver dig 20 % i rabat på din klipning, hvis du bliver klippet hos os inden for 5 uger.
Du er selv ansvarlig for at få booket en tid inden for de 5 uger, men vi vil rigtig gerne hjælpe dig med at booke tid til næste gang, når du er her, så du er sikker på at nå det. 

Åbningstider

Mandag 9-19
Tirsdag 9-19
Onsdag 9-19
Torsdag 9-19
Fredag 9-15
Lørdag 9-14

 

61461186

Vestergade 46
8000 Aarhus C 

info@cosmo-coiffure.dk