Om Cosmo Coiffure – Frisør i Vestergade
Vores vision er, at vi gerne vil kendes for vores gode håndværk og vores gode stemning, samt at det skal være et rart sted at være, både som kunde og personale.
For at holde os fokuserede og motiverede, er det et must for os, at der er elever i salonen. Faktisk er Julie blevet så glad for den entusiasme, det gå på mod og elevernes ‘hvorfor’ og ‘hvordan’ spørgsmål, at hun har valgt at have 2 elever.
Det betyder, at der næsten altid er en elev i salonen, for de er på skole på skift. Da de er på forskellige niveau, vil der være også forskellige priser på deres behandlinger.
En frisøruddannelse tager 4 år, og eleven er tilknyttet salonen igennem hele uddannelsen. Når vi skal have en ny elev, gør vi os derfor også umage med at finde den helt rette til vores team.
For at vi kan være glade og motiverede frisører i salonen, prioriterer vi også vores fritid højt. For at kunne tage hensyn til den, er vores åbningstider lidt anderledes.
Vi har åbent to dage til kl 19, og de andre dage går vi tidligere hjem, så vi også kan være sammen med vores familier og venner, når de har fri. Vi har lukket skiftevis lørdag og onsdag.
Herunder kan du se, hvem vi er i vores team nu, og hvornår eleverne er færdige med deres uddannelser.

JULIE ROSENBÆK
Ejer af Cosmo Coiffure
Frisør med den 4 årige uddannelse, 2007
Julie overtog Cosmo Coiffure 2013, og har siden da arbejdet på at gøre salonen til den salon, den er i dag.
Hun brænder meget for frisørfaget og selvfølgelig for Cosmo Coiffure. Hun er imødekommende og glad, og gør sit bedste for at gøre dig tilfreds både med håret og besøget som helhed.
Julie har en stor passion for opsætninger og styling, og vil meget gerne hjælpe dig med håret, hvis du skal giftes eller til fest.

VICTORIA IBSEN
Frisør med den 4 årige uddannelse hos
Cosmo Coiffure
Victoria startede i Cosmo Coiffure i januar 2020. Hun er udlært hos os i april 2023, og bliver hos os som frisør.
Hun er en dygtig frisør der kan det hele, men hun har en særlig passion for farvebehandlinger som balayage og reflekser.
Hun går meget op i den gode stemning og at det skal være hyggeligt at være i salonen.

CECILIE HARBO
2. års Frisørelev hos
Cosmo Coiffure
Cecilie er startet i Cosmo Coiffure i juli 2022. Hun skal være hos os indtil august 2025.
Hun tilbyder få behandlinger her i starten, men lærer hurtigt, så tilbyder snart flere. Hendes behandlinger vil være med rabat der passer til hendes niveau, derfor vil hendes priser stige løbende.
Da hun er elev er hun løbende på skole, og er derfor væk fra salonen op til 5 uger ad gangen.
Åbningstider
Mandag | 9-19 |
Tirsdag | 9-19 |
Onsdag | 9-19 |
Torsdag | 9-19 |
Fredag | 9-15 |
Lørdag | 9-14 |
61461186
Vestergade 46
8000 Aarhus C
info@cosmo-coiffure.dk